En pakkerejse er for mange det første valg i ferieplanlægningen. Fordelene er lige til. Man behøver ikke selv bekymre sig om fly og indkvartering, udbuddet er varieret og ved booking, betaling og eventuelle klager er der en kontaktperson. En pakkerejse betyder alt fra kun ét sted. Ikke kun fly, hotel og transfer til hotellet kan være inkluderet, også rejseguider, udflugter, wellness og sportsaktivitetesmuligheder kan være med i pakken. Udbuddet har udviklet sig i de seneste år, og personlige ønsker bliver der taget mere og mere hensyn til. Når man booker en pakkerejse, kan man vælge i mellem forskellige former for forplejning. Der tilbydes lige fra enkle varianter som indkvartering med morgenmad til 1/2 – og helpension til mad og drikke all Inclusive hele dagen. Vil man kombinere sin ferie med sportsaktiviteter, så kan man f.eks. vælge et sportshotel. Til familier med børn er der specielle tilbud, ligesom der er tilbud til singler, som gerne vil have flere sociale aktiviteter. Pakkerejser har også ulemper. Flexibilitet og individualitet er der ikke meget af. Mange destinationer, hvor masseturismen ikke hersker og den originale atmosfære er velbevaret, tilbydes ikke af de store rejsearrangører. Disse destinationer kan man kun opleve på egen hånd. Overvejer man ferie for første gang i et fremmed land, hvor man ikke taler sproget, kan en pakkerejse være en god mulighed for i trygge rammer at komme til at lære landet og de lokale at kende.
