Bugten Falassanra ligger på den græske ø Kreta. Bugten slår sine folder på øens vestligste kyst. Ovenfor Falassarna ligger halvøen Gramvousa, hvorfor de smukkeste strande på øen vender ud mod bugten. Fra Platanos er det bedst og hurtigst at følge skiltene til Falassanra. Udsigten fra halvøen er fantastisk.Vejen ned er kurvet, men er hele turen værd, og på vejen møder man drivhuse, campingpladser, taverner og værelser, som kan lejes. I forlængelse heraf har man en skøn, hvid sandstrand for sig selv, og nogle steder glitrer stranden endda i rosa farver. Det skønne blå hav er usædvanligt lavvandet, og idyllen kan kun blive brudt af en stærk vestenvind. Når man har fået nok af at solbade, kan man lære lidt om Falassanras historie, da der i den nordlige del af bugten findes en udgravning af en antik havn. Ved et jordskælv for noget tid siden blev havnen, som ligger ca. 100 m. fra vandet, totalt ødelagt. Her kan også ses sten fra ødelagte gravkamre. Hvis man følger grusvejene i Falassanra, som starter når alfaltvejene slutter, kommer man forbi en trone, som er hugget ind i klippen. Betydningen af dette monument er endnu ikke blevet afklaret.
